Købs- medlemsbetingelser

Disse vilkår og betingelser gælder for medlemskab af Furesø Svømmeklub, brug af vores hjemmeside (www.fsk.dk), og anvendelse af og betaling via vores online tilmeldingssystem leveret af Klubmodul ApS (fsk.klub-modul.dk).

Vi opfordrer til at du læser købs- og medlemsbetingelserne grundigt igennem inden du gennemfører et køb.

OPLYSNINGER OM KLUBBEN

Klubbens juridiske navn:
FURESØ SVØMMEKLUB
Selskabsform: Forening
CVR-nummer: 10 65 03 99

Adresse:
Furesø Park 20
3520 Furesø

Officiel e-mail adresse: kontor@vaerloesesk.dk
Officiel web-adresse: www.fsk.dk

INDMELDELSE OG TILMELDING

Indmeldelse i Furesø Svømmeklub og tilmeldinger til hold, events og camps mv. skal ske via vores tilmeldingssystem.

Furesø Svømmeklub benytter Klubmodul ApS som leverandør af tilmeldingssystem til at administrere medlemskaber, herunder betaling af kontingent, til- og afmelding til hold og events mm.

Profil skal oprettes på den person, som skal tilmeldes et hold eller et event mv.
Herefter tilmeldes og betales via tilmeldingssystemet. Du kan til enhver tid se dine tilmeldinger ved at logge ind med din profil.

MEDLEMSKAB

Ved indmeldelse og betaling af kontingent opnås medlemskab af Furesø Svømmeklub. 
Medlemskab af Furesø Svømmeklub gælder for en sæson og ophører uden yderligere varsel med udgangen af sæsonen.

Medlemskabet er underlagt Furesø Svømmeklubs vedtægter og medlemsvilkår.

KONTINGENT

Kontingent betales helårligt.

Kontingentet nedskrives to gange i løbet af en svømmesæson.

  • når tilmelding sker fra mandag i uge 41, reduceres kontingentet med 20% 

  • når tilmelding sker fra mandag i uge 51, reduceres kontingentet med 40%

Der opkræves et gebyr på 50 kr. når du tilmelder et hold 


RABATTER

Furesø Svømmeklub yder hverken familie-, studie-, eller pensionist rabat.

PRØVETIME

Ved indmeldelse og betaling af kontingent, betragtes den første undervisningsgang som prøvetime. Se afsnit om fortrydelsesret.

VENTELISTE

En ventelisteplads gælder kun det pågældende hold og i den aktuelle sæson.
Ventelistepladsen er en service, og gebyret trækkes ikke fra kontingent betalingen ved evt. tilmelding til et hold. Prisen på en ventelisteplads er 75,- kr.

Ventelisten håndteres fuldautomatisk i tilmeldingssystemet. Opstår en ledig plads på et hold med venteliste, så tilbydes pladsen via mail til nr. 1 på ventelisten. Pladsen skal herefter accepteres inden 48 timer. Accepteres pladsen ikke, får nr. 2 på ventelisten tilbudt pladsen i 48 timer osv.

Takker du nej til den tilbudte plads, bliver du slettet af ventelisten for det pågældende hold.

Furesø Svømmeklub kan ikke garantere at du bliver tilbudt en plads i løbet af sæsonen.

PRISER

Alle priser er i danske kroner (DKK), og er ikke tillagt moms, da Furesø Svømmeklub er en forening.

BETALINGSKORT

Der kan betales med:

  • Dankort

  • Visa/Dankort

  • Visa Electron

  • eDankort

  • Mastercard

  • Mastercard Debit

BETALING

Det er en forudsætning for medlemskab og anden deltagelse, at du tilmelder dig betaling via betalingskort, som er godkendt af Furesø Svømmeklub og vores leverandører.

Når du anvender vores tilmeldingssystem til at betale for kontingent og tilmelding til events mv., accepterer du, at Klubmodul ApS administrerer din betaling på de vilkår og betingelser, der er angivet i disse betingelser.

Når du via dit betalingskort betaler for et af følgende:

  • medlemskab og dermed tilmelding til et eller flere hold,

  • events, camps og

  • venteliste,

sker betalingen forud for den periode, der er angivet ved købet.

Kvittering for betaling sendes til den e-mailadresse, der er angivet for den tilmeldte profil.  

Ved betaling med Dankort og Visa/Dankort trækkes betaling af Nets A/S. 
Ved betaling med Mastercard med flere trækkes betaling af Swedbank eller Teller. 
Betalingerne håndteres krypteret af DIBS A/S.

DIBS A/S benyttes som betalingsgateway. 
DIBS A/S er godkendt af NETS A/S til alle transaktioner. Alle transaktioner behandles krypteret, ingen kortdata er derfor synlig. 
DIBS A/S er ansvarlig for den krypterede transaktion mellem dit betalingskort og betalingskort indløser. Læs mere på dibs.dk om sikkerheden ved online betaling.

FORTRYDELSESRET

Der er som udgangspunkt ingen fortrydelsesret. 
Furesø Svømmeklub er ikke erhvervsdrivende og et medlemskab herunder holddeltagelse o.l. er ikke omfattet af forbrugeraftaleloven.

Furesø Svømmeklub har dog særlige fortrydelses vilkår:

  • Når et medlem er tilmeldt et hold og har indbetalt kontingent, er det muligt at fortryde sit medlemskab. Retten til at fortryde sit medlemskab bortfalder uden yderligere varsel efter de første tre på hinanden følgende udbudte undervisningsgange efter tilmelding. Dvs. uanset fremmøde og hvis der er gået tre undervisningsgange siden tilmelding, kan medlemskabet ikke fortrydes.

  • Ved fortrydelse af medlemskab tilbydes refusion af indbetalt kontingent, dog fratrukket et administrationsgebyr på 100,- kr. Der ydes ikke særskilt refusion ved fortrydelse efter 1. og 2. undervisningsgang.

  • Indmeldelsesgebyret refunderes ikke.

Ved køb af et event, eller en camp, fx Aqua Camp eller tilmelding til en træningslejr, gælder ingen fortrydelsesret. Hvis der er særlige fortrydelsesvilkår vil de fremgå ifb. med tilmelding.

UDMELDELSE

Udmeldelse af Furesø Svømmeklub skal ske skriftligt til kontor@vaerloesesk.dk

Af hensyn til eventuel venteliste, bedes udmeldelse ske hurtigst muligt, hvis du ikke ønsker at gå på et tilmeldt hold.

HOLD ÆNDRINGER

Furesø Svømmeklub forbeholder sig retten til at kunne ændre eller nedlægge hold i forbindelse med manglende tilmelding. Ligeledes forholder Furesø Svømmeklub sig ret til sæsonen igennem at foretage løbende faglige tilpasninger af holdenes niveauer.

Såfremt dit hold nedlægges, tilbyder Furesø Svømmeklub en løsning herpå enten i form af flytning til et andet hold eller en del af kontingentet tilbagebetalt.

AFLYSNINGER

Planlagte aflysninger, ferie- og lukkedage fremgår af hjemmesiden ved sæsonstart.
Furesø Svømmeklub følger som udgangspunkt skolernes ferieplan i Furesø Kommune.

Vi bestræber os på ikke at aflyse undervisning ved sygdom hos instruktører. 
Aflysning grundet pludselig opstået sygdom kan forekomme.

Der ydes ikke kompensation for aflyst svømning ved pludselig opstået sygdom eller ved aflysning, der skyldes begivenheder uden for vores rimelige kontrol (force majeure). Kontingentet er betaling for et medlemskab, ikke for en bestemt mængde svømning.

Aflyses et event, camp eller træningslejr af Furesø Svømmeklub, tilbydes en løsning herpå eller en refundering, såfremt der ikke er tale om force majeure. 

FORCE MAJEURE

Der gives ingen reduktion, refusion eller erstatningsundervisning, når svømning må aflyses fx som følge af (og uden begrænsning) reparation af anlæg, hærværk, opkast, fækale udslip, aflysninger fra svømmehallens side, strejker, lockout eller andre uforudsete hændelser. 

Furesø Svømmeklub låner svømmehallen af Furesø Kommune og har intet ansvar for den daglige drift af svømmehallen.

PERSONOPLYSNINGER (GDPR)

Når du klikker rundt på hjemmesiden, kan der blive indsamlet statistiske data (”cookies”). Disse data er helt anonyme, hvilket betyder, at de ikke indeholder oplysninger, der kan identificere brugeren, selv om denne måtte være logget ind. Følsomme data, der sendes via nettet, er sikret ved brug af SSL kryptering (“Secure Socket Layer”). De servere, der opbevarer data om vores brugere, er placeret sikkert bag en firewall. Oplysninger opbevares ikke krypteret på serveren. De oplysninger, du giver, behandles i fuld fortrolighed og bliver udelukkende brugt i forbindelse med køb af medlemsskaber hos Furesø Svømmeklub, samt til at give medlemsinformation og udsendelse af nyhedsbreve, som brugeren har tilmeldt sig.

Vi behandler personoplysninger i forbindelse med brug af vores hjemmeside og anvendelse af vores tilmeldings- og medlemssystem. Læs vores privatlivspolitik, der kort fortæller, hvordan vi behandler personoplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling.

Af praktiske og administrative hensyn opbevarer vi dine almindelige medlemsoplysninger i op til 2 år efter din udmeldelse af foreningen. Herefter anonymiserer vi dine data. Ønskes det, at vi sletter personlige data, kan aktivt medlemskab af Furesø Svømmeklub ikke opretholdes.

Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler nødvendige personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede (legitime) interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige til opfyldelse af de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige.

NYHEDSBREVE OG KOMMUNIKATION TIL MEDLEMMER

Furesø Svømmeklub benytter sig af e-mail og sms, når medlemmer informeres om ændringer på tilmeldte hold, aflysninger og anden medlemsinformation. Kontaktoplysninger hentes fra medlemmernes oprettede profiler og kan ikke fravælges.

Nyhedsbreve med målrettet reklame og tilbud fra klubbens samarbejdspartnere sendes kun til medlemmet, såfremt denne enten har tilmeldt sig aktivt på foreningens hjemmeside, eller ved tilmelding har accepteret at modtage nyhedsbreve og tilbud. Medlemmet kan til enhver tid framelde sig nyhedsbreve igen på samme side eller ved at kontakte Furesø Svømmeklub på kontor@vaerloesesk.dk

.

Ved at acceptere nyhedsbreve vil du kunne modtage tilbud fra klubbens sponsorer. Denne form for nyhedsbreve kan indeholde særlige rabatter eller reklame for udsalg, udelukkende med formål om at give klubbens medlemmer fordele og tilbud fra virksomheder der støtter klubben.

Bemærk at du ikke behøver acceptere nyhedsbreve for at få information fra klubben. Information vedr sæsonen, ny sæson, events, AquaCamps samt nyheder om klubaktiviteter sendes til alle klubbens medlemmer. Oplysning om klubbens sponsorer og samarbejdspartnere kan blive omtalt.

BRUGERNAVN OG ADGANGSKODE

Det er dit ansvar at opbevare brugernavn og adgangskode, du har brugt til at oprette profil på hjemmesiden, på betryggende vis og ikke videregive disse informationer til andre.

COOKIES

I forbindelse med login installeres en midlertidig cookie på den computer du benytter.
Pågældende cookies kan om ønsket slettes fra din anvendte browsers indstillinger.

ÆNDRINGER AF PRISER OG BETINGELSER

De til enhver tid gældende priser og købs- og medlemsbetingelser fremgår af hjemmesiden og vores tilmeldingssystem.

FORBEHOLD

Furesø Svømmeklub tager forbehold for tryk- og prisfejl. 

ANSVARSFRASKRIVELSE

Furesø Svømmeklub og dets indholdsleverandører er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er udenfor vores kontrol.

Furesø Svømmeklub og dets indholdsleverandører kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for anvendelsen af hjemmesiden, herunder garanteres der ikke og indestår i intet tilfælde for,

  • at et hold ikke opfylder medlemmets forventninger og behov.

  • at hjemmesiden og de herpå tilgængeliggjorte annoncer af enhver art er fejlfrie, tilgængelige, rigtige, nøjagtige, pålidelige, opdaterede, sikre, leveres rettidigt eller kan anvendes til det angivne formål.

Furesø Svømmeklub og dets indholdsleverandører er således ikke erstatningsansvarlig for direkte tab, følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab, som medlemmet, medlemmets aftagere/klienter/medlemmer eller tredjemand lider på grund af fejl ved en annoncetekst eller billede. Brugere, som ikke kan acceptere det anførte, bedes ophøre med enhver anvendelse af Furesø Svømmeklubs ydelser samt forlade hjemmesiden. Ethvert link til tredjemands hjemmeside er uden ansvar for Furesø Svømmeklub. Furesø Svømmeklub påtager sig intet ansvar for eventuelle skader hos brugeren som følge af brug af Furesø Svømmeklubs ydelser på hjemmesiden.

KLAGER

Hvis du ønsker at klage, kan du henvende dig til:

Furesø Svømmeklub
Furesø Park 20
3520 Furesø

E-mail: kontor@vaerloesesk.dk
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram