Forside      Event      Holdtilmelding      Bestyrelsen      Instruktører      Kalender      Lukkedage    Halplan    Om os    Kontakt     Markedsplads
MENU
Skip Navigation Links
- Nyheder
- Nyheder
- FAQExpand - FAQ
- Kontingent / Refundering
- OrdensreglerExpand - Ordensregler
- Målsætninger for holdExpand - Målsætninger for hold
- GeneralforsamlingExpand - Generalforsamling
- BestyrelsenExpand - Bestyrelsen
- KonkurrenceafdelingenExpand - Konkurrenceafdelingen
- Fotoalbum
- Job i VSK



 Min Profil

  Medlems login
  Brugernavn
 
  Password
      Glemt password?  

Ordensregler i Værløse Svømmehal

Der er altid livreddere til stede for at forebygge ulykker, men al badning sker på eget ansvar og under hensyntagen til de øvrige badende.

Gæster, som ikke bader, opfordres til hensigtsmæssig påklædning, passende til en svømmehal, f.eks. T-shirt og shorts.

1. De badende skal – inden adgang til svømmehal og sauna – sæbevaske sig omhyggeligt fra top til tå uden badetøj, og derefter skylle sig grundigt under bruserne. Efter toiletbesøg skal afvaskning foretages på ny. Badetøj skal være rent.

2. Personer, der lider af smitsom sygdom, diarré, forkølelse, ondt i halsen, ørebetændelse, betændelse i huden, hudsvamp, fodvorter og lus eller andre smitsomme sygdomme må ikke anvende badeanlægget.

3. Intimbarbering, fodpeeling og lignende, må ikke finde sted i svømmehallen.

4. Elektroniske medier er ikke tilladt i svømmesalen og Relaxafdelingen. For særlige omstændigheder kontaktes livredder.

5. Baby og børn op til 3 år skal altid være iført badeble og blebadebuks. Også selv om barnet er renligt. Buksen skal være af neopren med tætsiddende kant på maven og benene. Det er forældrenes ansvar at tjekke, at buksen slutter tæt i vandet.

6. Personer med inkontinens skal altid være iført badeble samt blebadebukser i bassinet. Bukserne skal være helt tætsluttende omkring mave og ben. Det er eget eller ledsagers ansvar at tjekke, at bukserne slutter helt tæt, når man kommer i vandet.

7. Børn under 8 år har kun adgang ifølge med badende voksne dvs. min. 16 år.

8. Børn, der er fyldt 8 år, skal klæde om i omklædningsrummet svarende til barnets køn.

9. Der må ikke medbringes egen mad og drikkevarer i svømmesalen eller Relaxafdeling.

10. De, af personalet givne henvisninger, skal overholdes.

 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk