Værløse Svømmehal, en grøn oplevelse

Værløse Svømmehal blev i 2012 certificeret som Green Sport Facility
Green Sport Facility er en søster ordning til Green Key og er et miljømærke for idrætsanlæg, som stiller krav til, hvordan man lever op til en række miljøkrav.
I Værløse Svømmehal har vi:
· Fokuseret på at reducere forbrug af energien ved bl.a. at opsætte LED belysning og lysfølere
· Slukket vandaktiviteter og lys, når det ikke benyttes
· Sparet 26 % af vores elforbrug – hvoraf 18 % er på adfærd
· Sparet på brugen af kemikalier i vandet, grundet krav om badeble og neopren-buks
· Indført affaldssortering og genbrug i den daglige drift
Sammen kan vi gøre det endnu bedre!
Vi har brug for jeres hjælp. Sådan her kan I hjælpe med at gøre svømning til en miljøvenlig aktivitet:
· Vask kroppen grundigt med sæbe, inden du går i vandet og igen efter opvarmning, toiletbesøg og sauna
· Lad ikke badetøjet ligge på gulvet, hvor der er sæberester - KLOR kender ikke forskellen på bakterier, sved og sæbe
· Varm kroppen i saunaen i stedet for i bruseren
· Genbrug plastikposen til det våde badetøj
· Sorter venligst jeres affald i de opsatte affaldsspande i hhv. café/foyer, omklædningsrum og inde i hallen
· Vis dine tæer – eller medbring egne inde-sko. Vi udleverer ikke længere blå futter
· Vores nye sæbe er rigtig god for miljøet – skummet gør, at du bruger mindre sæbe, selv om du måske føler, at du bruger mere. Der bruges også mindre mængde vand til at skylle sæben af igen
Vi takker for jeres støtte og er altid åbne for gode idéer til yderligere miljøtiltag
Med Venlig Hilsen
Værløse Svømmehal