Praktisk information til VSK-medlemmer

      

Velkommen til Værløse Svømmeklub

   

Den første undervisningsdag vil vi bede dig komme i god tid.


Den første uge af sæsonstart, torsdag 1/9 - onsdag 7/9 , vil der i foyeren sidde en medarbejder fra svømmeklubben, som vil krydse dig af på vores medlemsliste samt udlevere dit adgangsarmbånd. Herefter overtager billetsalget i svømmehallen denne udlevering.

For at lette ovennævnte ekspedition beder vi dig medbringe din bekræftelse på tilmeldingen.

  

Adgang

  
  • Når du svømmer i VSK, får du udleveret et personligt grønt chiparmbånd til Værløse Svømmehal, som er kodet med din træningsdag og tidspunkt. Det gælder hele sæsonen.
  • Forældre til børn på max. 7 år har mulighed for at få et ledsagerkort.
  • Børn over 7 år skal selv klæde om i det omklædningsrum, som matcher deres køn.
  

Børnehold max. 7 år

  
  • Der udleveres 1 stk. ledsagerkort, så barnet kan hjælpes gennem omklædningen      og afsæbning inden undervisningen. Ledsager skal benytte egne indesko  eller gå på bare tæer i barfodsområdet. Vi anbefaler, at du sætter dine sko i skabet  
  • Ledsagerkortet gælder til hele sæsonen.
  • Når barnet er afleveret ved bassinkanten, skal ledsager forlade svømmesalen. 
  

Hvor lang tid har jeg til omklædning?

  
  • Børnehold i aktivitetsbassinet har 20 min til omklædning inden undervisning 
  • Børnehold i 25m bassinet har 15 min til omklædning inden undervisning. 
  • Der er 30 min til omklædning efter endt undervisning.


Informationer om omklædningsrum

  • Svømmerne skal vaske sig grundigt uden tøj på, skylle sæberester godt af og sørge for, at håret er skyllet for løse hår. 
  • Er du på hold efter kl. 20.00, gør vi dig opmærksom på, at der fra dette tidspunkt påbegyndes rengøring i hele svømmehallen, også i omklædningsrum samt i foyeren. Vi beder derfor vores medlemmer om at udvise          fleksibilitet, når svømmehallens personale beder om at komme til.
        Dette betyder også at saunaen er lukket.


Er der noget vi skal være opmærksomme på ved undervisningen?

  • Alle svømmere i 25 meter bassinet (fra krabbe og op) skal møde omklædt ved bassinet 5 min. før svømmestart. 
  • Har du langt hår, så husk en hårelastik, så du ikke får håret ned over øjne, næse og mund.  
  • Til drengene og herrerne vil vi bede om, at I har rigtige badebukser på og ikke badeshorts med halvlange løse bukseben, da det giver meget modstand i vandet og ændrer på, hvordan børnene ligger i vandet. 
  • Til pigerne  og kvinderne anbefaler vi en badedragt, da bikinidele kan glide den forkerte vej ved udspring.
  • Alle svømmere skal have deres egne svømmebriller. Vi bruger ikke dykkermaske i klubben, da børnene også skal kunne puste bobler/luft ud af næsen. 
  • Vi råder til der ikke benyttes armvinger.

 


Mistet chiparmbånd

  • Mister man sit chiparmbånd eller ledsagerkort, kan der udstedes et nyt ved at henvende sig til billetsalg. Det koster 50 kr. for chiparmbånd.

    Hvor må vi være?
      
  • Deltagerne på hold må kun være i det bassinafsnit, hvor undervisningen foregår i undervisningstiden.  
  • De må kun være i bassinet i det tidsrum, holdet kører. Der ventes på bassinkanten, til træneren giver grønt lys til at gå i vandet.
  • Efter endt undervisning skal bassinafsnittet forlades, og man går direkte i omklædningen.
  • Ledsagere må de første 2 uger af sæsonstart være på tilskuerpladserne samt 1. undervisningsgang hver måned. Ved start senere i sæsonen må ledsagere kun  være på tilskuerpladsen den        første gang. Herefter er ledsagere henvist til Caféen.
  • Af hensyn til livreddere og undervisere er det ikke tilladt for ledsagere at opholde sig på bassinkanten.

 Svømning før/efter undervisning

 

  • Ønsker barn og ledsager at benytte bassinerne før og efter endt undervisning, skal begge betale for almindelig svømmebillet. Disse købes i billetsalget. I VSK sæsonen er prisen reduceret efter kl. 16:00 fra mandag til torsdag. Voksen/Pensionist/Barn koster hhv. 40 kr. og 20 kr.
  • Ønsker man at svømme, mens der er undervisning, kan man med fordel købe et Motionskort. Det koster kun 999 kr. Motionskortet er personligt og må ikke deles. Kortet gælder fra mandag til torsdag i tidsrummet 16:00 - 20:00 (seneste indgang er 19:30). Kortet gælder ikke i skolernes ferieperioder. Det kan ikke forlænges, refunderes eller sættes i bero. Kortet gælder fra 2. september – 31. maj. Uanset hvilket hold ens barn svømmer på.  
  • HUSK! Børn under 8 år skal altid være ifølge med en badende voksen. Også hvis de har købt billet til at svømme før og efter deres holdtid.


Ved aflysning

 

  • VSK aflyser via sms og mail og informerer svømmehallen ved sygdom, således at vi har mulighed for at videreinformere de deltagere, som er dukket op.
  • Holddeltagerne må benytte den tildelte træningstid i svømmehallen, men altså uden instruktør og særligt bassinområde. Er et børnehold (med deltagere under 8 år) ramt af en aflysning,      gælder svømmehallens almindelige regel: ”Børn under 8 år har kun adgang med badende voksne, dvs. min. 16 år”. Den voksne skal betale for adgang. Man kan leje badetøj og håndklæde.        Ønsker man at bade længere end holdtiden, købes ligeledes billet til barnet.


Ved lukning af bassiner

 

  • Værløse Svømmehal har mulighed for at oplyse om aflysningen ved opslag i svømmehallen og på vores Facebookside og informerer straks VSK, som så videreinformerer via sms og mail.

   

Mobiltelefoner og lignende

 

  • Mobiltelefon, fotoapparat, video og andre elektroniske medier må ikke benyttes i bade- og omklædningsrum, svømmesalen og relaxafdelingen.
  • For særlige omstændigheder, kontakt livredder.



Kan jeg flytte hold?


  • Ønsker om flytning til et andet hold, anden ugedag eller andet tidspunkt kan KUN blive imødekommet, såfremt der er plads på det pågældende hold, og såfremt instruktøren vurderer, at svømmeren har de fornødne             færdigheder til at kunne deltage på dette hold. Er det ønskede hold fuldt booket, må man på lige fod med andre tilmelde sig ventelisten. Ønsker om flytning skal ske skriftligt til kontor@vaerloesesk.dk, så klubben til             enhver tid har styr på medlemslisterne.
  • Ønske om holdskift med henvisning til sociale relationer og logistik imødekommes – såfremt det er muligt - og kun hvis det er svømmeteknisk forsvarligt, dvs., at vi ikke rykker børn til et andet niveau end det, der er              anbefalet af instruktøren.


 

Opdater din profil


Husk at vedligeholde din profil med kontaktoplysninger, både mobiltelefon og email. Det er det, vi bruger, når vi sender information og aflysning af svømning.

 

 

  

Nyheder

Sponsorer