K1
Nedenfor ses beskrevet K1 i VSK




 
Konkurrenceholdet udgør Værløse Svømmeklubs 1. hold, hvor de bedste Årgangs- og Juniorsvømmere er samlet.
Nye K1-svømmere oprykkes fra K2, som resultat af, hvilke svømmere der er egnede til at rykke op, hvilket baseres på alder, modenhed og svømmemæssigt niveau. 

Målet med holdet er at holde et solidt fællesskab og en god holdånd i et konkurrencepræget svømmermiljø for de ældste/bedste svømmere. På holdet handler det om at lære at træne for at konkurrere. Vi træner efter at kvalificere flest mulige svømmere til Danske Mesterskaber for Årgangs- og Juniorsvømmere. På vejen mod Danske Mesterskaber stiler vi efter at svømmerne mestre de fire stilarter, starter og vendinger. At  man som svømmer har øget bevidsthed og forståelse om egen teknik, svømning, taktik og person samt deltagelse ved Regionsmesterskaberne og Østdanske Årgangs- og Juniormesterskaber.
 
Vi har som lille klub samarbejdsaftaler med andre ”eliteklubber”, hvorfor vi kan tilbyde vores dygtigste og ældste svømmere ekstra træning i processen mod at indfri deres mål.
 
Forudsætninger for at gå på holdet:
 
- En plads på K1 forudsætter at man møder til træning til tiden og deltager aktivt og positivt til træning.
- Hertil forventes det at man på K1 har fokus på detaljen i alle aspekter af træningen.
- Det forventes at man deltager til i sociale arrangementer og stævner, og selvstændigt evner stævnemæssig adfærd.
- Da mange af vores aktiviteter (sociale arrangementer, stævner mv.) bygger på frivilligt arbejde, forventer vi en vis mængde aktiv deltagelse fra forældre. Kom og deltag og opdag at I som forældre også får et hyggeligt fællesskab, hvor I samtidig kan være sammen med Jeres børn. Det forventes at minimum én forældre til svømmeren er uddannet som modul 2 official.
 
Træningstider - sæson 22/23:
 
 
                           Mandag               Onsdag               Torsdag                Søndag
 
Træningstid     17.30-20:00         17:30-20:00         17:20-19:00          09.30-12.00
 
Hal                     Værløse               Værløse                Værløse                  Farum
 

 
Trænere:
 
Thomas Degnbol Bech (Cheftræner), mail: konkurrence@vaerloesesk.dk
Isabel Mass Hemmer (Assistenttræner)
 
 
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram