Kære babysvømmer

Vi er netop blevet klar til at kunne informere jer om sæsonstarten, som ikke overraskende er anderledes end den normalt ville have været. Bemærk, at vi fortsat har vores "gamle" informationer liggende på vores hjemmeside, men at denne informationsmail er gældende indtil andet bliver meldt ud.

Den første undervisningsdag vil vi bede dig komme i god tid.

For at lette ovennævnte ekspedition beder vi dig medbringe din bekræftelse på tilmeldingen.

Personalet i billetcaféen vil udlevere dit armbånd.

Grundet Corona restriktioner kan vi desværre ikke tilbyde, at forældre/bedsteforældre/søskende og andre gæster kan være med til at kigge på.

Varmtvandsbassin – med max 13 deltagere:

Babyhold:

Omklædning foregår i familiegangen for de første 3 par (baby+forældre) på holdlisten, disse vil få en særskilt mail. De øvrige benytter de almindelige omklædningsrum, som beskrevet nedenfor.

Husk at baby skal have en badeble på. Badebleer kan købes i billetcaféen, men også i supermarkedet. Herudover skal baby have en badebuks på, der lukker tæt til mave og lår, således at vi ikke får uheld i vandet. Hvis uheldet med fækalier alligevel sker, skal alle forlade bassinet og bassinet skal renses og herefter stå i flere timer, inden det kan tages i brug igen. Dette vil betyde aflysning af de efterfølgende hold, og da vi ikke har fået tildelt mere bassintid, kan vi ikke tilbyde erstatningsundervisning. Hvis du er i tvivl om badeble og badebuks, vil personalet i billetcaféen med glæde vejlede dig.
Generel info sendt til alle medlemmer

Omklædning indgang:

Hvert svømmehold har 30 min. til omklædning. Dvs. når der er undervisning fra kl. 17:00, kan de første svømmere komme ind fra kl. 16:30 og de sidste senest kl. 16:50 (for at de kan være klar på bassinkant).

Børnene skal benytte de omklædningsrum hvor der står indgang på.

Skabene er ikke i brug. Alle jeres ting skal derfor tages med ud i hallen i egen medbragt taske/pose, hvor de bedes stillet ved de afmærkede områder ved ”tilskuerrækkerne”. HUSK også skoene.

Der er værdiskabe til opbevaring af værdigenstande inde i hallen (gratis).

Omklædning udgang:

Husk at tage ALLE jeres ting med ude fra hallen, når I er færdige med at svømme.

I har 30 min. til omklædning. Dvs. slutter jeres vandtid kl. 18:00, skal ALLE fysisk være helt ude af hallen kl. 18:30

Børnene skal benytte omklædningerne hvor der står udgang på vej ud.

I baderummet er der 9 brusere, hvorfor ventetid kan opstå. Brugere på vej ind har førsteprioritet.

Vi må være max 12 personer pr omklædningsrum (dvs. 12 på vej ind og 12 på vej ud - ved max flow).
Efter endt svømmeundervisning, kan børnene skylle klorvandet af. Der kan ikke benyttes sæbe eller shampoo grundet trængslen i omklædningsrummene. Så vi opfordre til at man går i bad derhjemme.

Sauna må ikke benyttes.

Hårtørrer vil være slukket, og man må ikke medbringe sin egen.

Coronapas:

Alle forældre skal fremvise et gyldigt coronapas og Id ved bassinkanten til træneren.
Et coronapas er gyldigt hvis: 

  • Du er færdigvaccineret
  • Du har været smittet indenfor de seneste 180 dage (immun)
  • Du har en negativ test som er max 72 timer gammel. 

Mundbind: 

Der skal bæres mundbind fra man træder ind i foyeren til man står i omklædningen. Ligesledes skal man have mundbind på fra omklædningen og ud igennem foyeren når man forlader svømmehallen 

Vi glæder os til at byde jer velkommen ☺

Med venlig hilsen

Værløse Svømmeklub

Nyheder

Sponsorer