Kære Voksne i svømmeskolen

Vi er netop blevet klar til at kunne informere jer om sæsonstarten, som ikke overraskende er anderledes end tidligere. Bemærk, at vi fortsat har vores "gamle" informationer liggende på vores hjemmeside, men at denne informationsmail er gældende indtil andet bliver meldt ud.

Den første undervisningsdag vil vi bede dig komme i god tid.

Den første uge af sæsonstart, tirsdag 1/9 - torsdag 3/9 samt mandag 7/9, vil der i foyeren sidde en medarbejder fra svømmeklubben, som vil krydse dig af på vores medlemsliste samt udlevere dit adgangsarmbånd. Herefter overtager billetsalget i svømmehallen denne udlevering.

For at lette ovennævnte ekspedition beder vi dig medbringe din bekræftelse på tilmeldingen.

Omklædning indgang:

Hvert svømmehold har 30 min. til omklædning. Dvs. når der er undervisning f.eks. fra kl. 17:00, kan de første svømmere komme ind fra kl. 16:30 og de sidste senest kl. 16.50 (for at de kan være klar på bassinkant).

I skal benytte de omklædningsrum hvor der står indgang på.

Skabene er ikke i brug. Alle jeres ting skal derfor tages med ud i hallen i egen medbragt taske/pose, hvor de bedes stillet ved de afmærkede områder ved ”tilskuerrækkerne”. HUSK også skoene.

Der er værdiskabe til opbevaring af værdigenstande inde i hallen (gratis).

Omklædning udgang:

Husk at tage ALLE jeres ting med ude fra hallen, når I er færdige med at svømme.

I har 30 min. til omklædning. Dvs. slutter jeres vandtid kl. 18:00, skal ALLE fysisk være helt ude af hallen kl. 18:30

I skal benytte omklædningerne, hvor der står udgang på vej ud.

I baderummet er der 9 brusere, hvorfor ventetid kan opstå. Brugere på vej ind har førsteprioritet.

Vi må være max 12 personer per omklædningsrum (dvs. 12 på vej ind og 12 på vej ud - ved max flow). VI opfordrer derfor til, at man kun skyller sig hurtigt efter endt undervisning så tidsrummet i omklædningen og under bruseren bliver kortest mulig.

Saunaen må ikke benyttes af VSK medlemmer

Hårtørrer vil være slukket, og man må ikke medbringe sin egen.

Voksenhold i aktivitetsbassinet (begynder/øvede):

Der må maks. være 18 personer i aktivitetsbassinet ad gangen.

Det er muligt at købe ting fra cafeen men det er IKKE muligt at opholde sig i cafeen.

Benyt kun anlæggene, hvis du ikke viser tegn på sygdom
Giv plads til gæster, der er på vej ind & ud
Hav god håndhygiejne – vask eller sprit hænder når du møder op, og inden du går hjem
Hold 1 meters afstand til andre og undgå at samles i grupper
Følg personalets anvisninger
Der er håndsprit synligt tilgængeligt

Vi glæder os til at byde jer velkommen ☺

Med venlig hilsen

Værløse Svømmeklub

 

Nyheder

Sponsorer